Borgmester i Gribskov Kommune, Anders Gerner Frost skriver på Facebook:
Tak for nogle fantastiske dage i vores lille by. Som altid har det været skønt med musik, glade mennesker og meget fest, men nu kan man også godt mærke at byen godt kan bruge lidt mere ro i nogle dage. En stor tak til Musik i Lejet for at gennemføre denne superflotte festival, som fortsat holder sin kvalitet på alt hvad den gør. Det er fantastisk for vores by og for hele vores kommune, at vi har denne type festival, det er der i min verden ikke nogen tvivl om. Som altid skal der evalueres og lyttes til kritik, så der kan justeres til og festivalen, om muligt, kan blive endnu bedre. Jeg ser frem til den konstruktive dialog om dette. Vi skal huske, at Gribskov Kommune ikke har omkostninger forbundet med afviklingen af festivalen. Tværtimod er det MIL der afholder alle omkostninger til affaldshåndtering, busser, og lukning af Hovedgaden, som jeg personligt gerne så være over en længere periode, men tak til MIL for at det bliver muligt. Tak til alle de frivillige, der også gør det muligt, det er en stor fornøjelse at se, at så stor en del af os, der bor her hele året, år efter år bruger timer på festivalen og vores by, det gør Tisvilde til noget helt særligt. Også tak til vores helt fantastiske Politi, som på fineste måde, gør byen tryg, selvom der er så mange mennesker. Nu skal der ryddes op og afvikles, men jeg glæder mig allerede til næste år🎸🎷🎹☀️❤️
Skriv et svar